Tro og lære

Det tror vi på…

…vores trosgrundlag i Frikirken Kairos

Frikirken Kairos er, som mange øvrige frikirker, bibelsk kristendom i en nutidig udformning. Det betyder, at bibelen er vores grundbog.

Vi tror på at Gud vil gribe ind i vores liv i dag, som på Jesu tid. Jesus har noget at sige det enkelte menneske i dag, ind i deres hverdag. Vi ønsker at “pakke kristendommen ud”, så også udenforstående kan forstå og erfare, hvad det kristne budskab handler om. Vi tror, at den virkelighed som bibelen beskriver, er den egentlige virkelighed – dvs. at den er lige så virkelig og reel som på Jesu tid.

Vores grundlæggende forståelse af Bibelen kommer blandt andet til udtryk gennem vores trosbekendelse, som er er den oldkirkelige Apostolske Trosbekendelse der lyder:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber,

og på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, en hellig almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Teologisk og relationelt har vi rødder og forbindelse til både Pinsekirkerne i Danmark og Apostolsk Kirke i Danmark.

Her finder du nogle af de ting Frikirken Kairos står for:

Bibelen
Bibelen er i sin helhed Guds inspirerede ord og Guds åbenbarede vilje. Den er skrevet af menneskelige forfattere under overnaturlig vejledning af Helligånden 2.Tim. 3,16. Den er den højeste kilde af sandhed for kristnes tro, liv og lære.
Mennesket
Mennesket er skabt i Guds billede 1.Mos. 1,27. Det består af ånd, sjæl og legeme 1.Thess. 5,23. Mennesket er underlagt konsekvenserne af syndefaldet, og derfor er menneskets eneste håb om frelse, troen på Jesus Kristus Ap. G. 4,12.
Frelse
Frelse er en personlig erfaring, som hvert enkelt menneske må opleve gennem et frit og bevidst valg. Vi tror at vi genfødes og frelses alene ved troen på Jesus Kristus, og at denne tro er skabt i os ved Guds ord gennem Helligånden, 1. Pet. 1,23: “I er ikke genfødt af en forgængelig, men en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord.”

Vi tror, at frelsen kun kan modtages og erfares ved at tage imod Jesus Kristus, som sin Herre og ved at tro, at han døde på korset for vore synder, Efs. 2,8:”For af nåde er I frelst ved tro“. Frelse indeholder både tilgivelse, retfærdiggørelse, helbredelse og udfrielse.

Ved genfødelsen er det kun vores ånd der genfødes, ikke vores sjæl. Vi bliver en ny skabning 2.Kor.5,17, som betyder at hele Kristi guddomsfylde bor i den genfødtes ånd, Kol. 2,9-10. Vi har fået en ny identitet, nemlig Jesu identitet.

I Det nye Testamente ser vi – især i Apostlenes Gerninger – at omvendelse, tro og dåb normalt følges ad. På den baggrund ønsker vi at den samme praksis kan udfolde sig i Kairos, der hvor det er muligt.
Dåb i vand
Vi praktiserer dåb af bevidste troende. De kan være børn eller voksne – men de har en personlig beslutning om at tilhøre Jesus og hans kirke. I Kairos døber vi mennesker, der bekender deres omvendelse til Kristus og tro på ham, jf. Ap G. 2, 38-42, da vi tror, at dåben er en bekendelse og indvielse til Kristus.

At blive døbt til Kristus er at blive begravet med Kristus, og oprejst med Kristus, Rom. 6,4-5. At blive begravet med Kristus er udtryk for at dåbskandidaten omvender sig fra det gamle liv og tager imod det nye opstandelsesliv i Kristus.

Vi tror, at det bedste vidnesbyrd om vor tro og kærlighed til Kristus er, at vi gør som han har befalet os. Dåben kan derfor også betragtes som en lydighedshandling. Ap.G. 2,41-42 . Dåben praktiseres ved fuld neddykning.
Helbredelse
Vi tror at Gud kan helbrede mennesker for både fysisk og psykisk sygdom. I GT ser vi helbredelser glimtvis, mens vi i NT ser det som et tydeligt tegn på Guds riges nærvær, især i evangelierne, Luk. 10,9; Johs. 11,1-6.

I Es. 53,4-5 profeteres der om Jesus, at han vil fjerne både vore overtrædelser/synder og vore sygdomme. Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han tog vore sygdomme, – ved hans sår blev vi helbredt. I 1. Pet. 2,23-24 taler Peter om de samme to emner og citerer fra Es. 53,5. Ligesom Es. taler om begge dele – tilgivelse synden og helbredelse, – sådan går tilgivelsen af vore synder og helbredelse hånd i hånd i hele Jesu forkyndelse, Matt. 4,23-24; Matt. 9,35.

I Matt. 10,1-2 + 8 giver Jesus de tolv disciple magt til at gøre det samme, som Jesus havde vist dem.

I Luk. 10,1-12 sender Jesus andre 72 disciple(altså ikke de tolv) af sted med befaling om at de bl.a. skal helbrede de syge (vers 9). Så opgaven at udføre helbredelse er altså ikke kun for de tolv disciple.

I Matt. 28,19-20 befaler Jesus at de tolv skal lære alle nye kristne at holde alt det, som jeg har befalet jer. Det må betyde at vi også skal holde befalingen om at vi skal helbrede de syge. For der er absolut intet i NT, som antyder at befalingen om at vi skal: Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred de syge, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet (Matt.10,7-8) er undtaget den befaling, som Jesus giver i Matt. 28, 19-20.

Es. 53,4-5 fortæller at selve helbredelsen er tilvejebragt gennem Jesu lidelser/hans sår. Jesus befaler i bl.a. Matt. 28,19-20 enhver discipel af ham at være parat til at proklamere dette, for derved at være en kanal for hans helbredende kraft.
Nadver
For os er nadverelementerne, brødet og vinen (druesaften), symbolet på Kristi legeme og blod, 1.Kor. 11,23-26. Nadveren symboliserer og forkynder for os, at Jesus døde for vore synder. Nadveren minder os om den pagt, som garanterer vor frelse, og om det offer, som pagten er baseret på, jvf. Hebr. 13,20.
Helliggørrelse
Helliggørelse handler om, at det liv og den identitet du ejer i din ånd ved troen på Kristus, det skal sjælen underlægge sig, så det kan få lov at udfolde sig gennem sjælen og ud i det praktiske liv, Rom. 12,1-2.
Helligåndens dåb og virke
I Kairos tror vi på Helligåndens dåb, kraft og liv – og Helligåndens virke gennem den enkelte. I Matt. 3,11 står der: “Han skal døbe jer med Helligånd og ild.” Vi tror, at der er to hovedstrømme af Helligånden fra Guds rige til os. Den ene strøm kommer fra den nye fødsel og bringer Jesu liv til os, som en realitet i vort indre. Det er Jesu Kristi ånd, der gør os til en ny skabning i vort indre, Johs. 3, 2-8; 2.Kor. 5,17.

Den anden kommer fra Helligåndens dåb og bringer Jesu tjeneste i Åndens kraft til os, Ap. G. 1,8 – som en realitet i vores indre, Ap. G. 812-17. Når et menneske erfarer Helligåndens dåb, salves det til at gøre de samme gerninger som Jesus gjorde, da han gik på jorden. Sagt med andre ord, den der har erfaret Helligåndens dåb, er blevet salvet til at fungere i nådegaverne, alt efter som Helligånden tildeler dem, 1.Kor. 12.
Hvordan oplever man Åndens dåb?
Grundlaget for Åndens dåb er udelukkende Jesu død for os på Golgata – intet andet. Den, som tror på ham kan ved tro modtage Åndens dåb. Den, der er blevet døbt med Helligånden oplever næsten altid en overnaturlig fred og glæde i sit indre, og at man begynder at tale i tunger. Ap. G. 19,5-7. Tungetale er at man taler et sprog, som man ikke selv forstår. Det er Helligånden i vores indre, der taler direkte – uden om vores forstand – med vores Himmelske Far, 1.Kor. 14.

Når Apostlenes gerninger skriver om Åndens dåb, er der tale om overnaturlige manifestationer. Der står skrevet om en mægtig vind, tunger af ild og tungetale og senere flere af de andre nådegaver. Disse overnaturlige manifestationer er ikke åndsdåben, men resultater af Åndens udgydelse.